Den underliggende teknologi bag denne DEOO-platform blev oprindeligt udviklet af Charanga i Storbritannien, som i dag supporterer over 10.000 skoler og andre organisationer i moderne musikundervisning for over 2 millioner børn.

Charanga blev grundlagt i 1996 og har en lang historik med udvikling af prisvindende teknologi for musik- og kulturundervisning.

Det internationale Charanga team er baseret i Brighton, England, og består af kreative musikere, undervisere, komponister, musikproducere, designere, softwareingeniører-og udviklere.

Charanga har et undervisningshold på 12 personer, der opererer rundt i Storbritannien og resten af verden, og som hvert år underviser 5.000 lærere i moderne, inkluderende undervisningsmetoder.

Charanga er en privat virksomhed med et stærkt socialt formål. Overskud bliver geninvesteret i udviklingen af Charanga-platformen, i at supportere initiativer indenfor innovativ, international musikundervisning og i projekter, der støtter læring i musik for børn med særlige undervisningsbehov. Charanga har ikke udstedt udbytte til aktionærer i dets lange historie.